DANMARKS BIAVLERFORENINGS WEBSHOP

Åbent Erfamøde for hobbybiavlere

125,00 DKK Momsfri

Kom til erfadag for hobbybiavlere og andre interesserede tirsdag den 16. august ved Aarhus.

Biavlerforeningerne Aarhus og Omegns Biavlerforening og Moesgård Biselskab for Holistisk Biavl inviterer til en erfadag for hobbybiavlere tirsdag den 16. august.

Der er mulighed for at besøge 2 bigårde (vælg selv blandt 5 bigårde) og der få indtryk af forskellige former for fokus i den lille biavl.

Efter bigårdsbesøgene mødes vi alle i Ajstrup Forsamlingshus, hvor arrangørerne har sørget for sandwich, øl/vand og kaffe til alle. Her vil Lottie Holm, som er indehaver af Bigården mellem Hav & Hede ved Ringkøbing, holde oplæg om sin biavl (Lottie har brune bier), om sine produkter og sin biavl i det vestjyske.

Deltagere skal selv sørge for transport til og fra bigårde og aftenarrangementet i forsamlingshuset.

Program:

Mødet finder sted tirsdag den 16. august med følgende besøgsrunder:

1. kl. 15.30 – 16.30

2. kl. 17.00 – 18.00

Kl. 18.30 er der spisning i Ajstrup Forsamlingshus (sandwich, øl/vand, kaffe). Norsmindevej 40, 8340 Malling.

Kl. 19.30 oplæg ved Lottie Holm fra Bigården mellem Hav & Hede sammen med Nina Plesner.

De fem besøgsbigårde:

1. Bigård med fire bistader ved uddannelsesinstitution i Højbjerg i udkanten af Aarhus, hvor pasning af bier indgår som et undervisningstilbud.

2. Bigård med fire bistader. Den ligger ved en tidligere landbrugsejendom i et område med marker, eng og en forholdsvis ny skov i Malling.

3. Bigård med fire stader i et ældre villakvarter i Højbjerg. Biavler og hustru gør en del ud af bl.a. mjødbrygning.

4. Bigård med otte stader på nedlagt landbrug i Hasselager. Biavlerne har meget fokus på sunde bier.

5. Bigård med to stader på bivenlig kirkegård i Mårslet, hvor graverne gør et stort arbejde for bivenlig beplantning.

Frist for tilmelding er den 11. august.

Adresser på besøgsbigårdene sendes på mail til de tilmeldte deltagere.

Pris for hele arrangementet 125 kr. per person.

Kurv

Kurven er tom I alt0,00 Vis/Rediger kurv

Accepteret Kreditkort

Vi modtager følgende kreditkort:
Dankort, eDankort og VisaDankort, MasterCard, VISA, VISA Debet & Maestro

  

Bishoppen, Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, www.biavl.dk, dansk@biavl.dk, CVR-nr. 60 99 73 14